Medlemssøgning
Find virksomheder fordelt på branche. 
 

 
SKAD vejledning for billisten.
 
Find gratis lånebil

 

Information til MC kunder


Find SKAD på Facebook
 
 
 
Kun for virksomheder. 
 
 
TOPNYHED!
 
 
SKAD starter egen karrosseri efteruddannelsesskole indenfor moderne karrosseriteknologi, herunder kolde sammenføjningsmetoder i samarbejde med Würth Danmark den 10/11. januar og 21/22. februar 2012.

SKAD påbegynder et samarbejde med FAI og DAF, som senest 1.1.2015 resulterer i en ny forening. SKAD er flyttet til Taastrup pr. 1.1.2011.

Sølvmedalje til tidliger SKAD lærling og nu svend, Nikolai Vinter ved World Skills i London. Nikolai blev uddannet hos tidliger næstformand Christian Rasmussen i Herning og vandt Danmarksmesterskabet i karrosseriopretning på Silkeborg Tekniske Skole tidligere i år.

SKAD har stor sucess med nye kurser indenfor forhandlings teknik og skades opgørelse i det nye forsi.dk.

SKAD
opnår gennembrud på skatteområdet i forbindelser med ombygning af motorcykler og biler. Customisering af køretøjer behøver fokus, som SKAD skaber.

SKAD arbejder med AIRC på nem adgang til bilproducenternes datakodning SERMI, for at sikre fremtiden af den danske frie bilbranche.
SKAD arbejder via AIRC med Euro 5/6 tiltag i AFCAR.

SKAD indfører et Branchemedlemskab for virksomheder, der er medlem af en DI/bilbranchen og Danske Smedemestrenes arbejdsgiver organisation.

SKAD sætter fokus på forsikringsselskabernes ønske om at spare på reparationsudgifterne, der betyder lavere kvalitet, dokumenteret af FDM i Motor maj 2011.
 

 
Velkommen til SKAD motorcykelværksteder
Alle mærker er velkomne!
 

Mange undrer sig sikkert over, hvad SKAD er for noget, og hvilken målsætning vi har. SKAD er en brancheorganisation der blev etableret i 1907, og har derfor over 100 år på bagen. Siden vi har etableret en motorcykelgren til sommer 2010, er det gået stødt opad. Vores målsætning er, at arbejde politisk for klare og let forståelige regelsæt på syns- og skatteområdet, at arbejde efter et fælles kvalitetskoncept, at sikre en løbende uddannelse for vores MC medlemsværksteder på både tekniske såvel som ”bløde” områder, og over tid at skabe et fælles koncept, der byder på tryghed for kunderne.

 
Her på siden kan du find lidt information omkring hvad der er vigtigt for dig og hvad du kan forvente dig af et SKAD motorcykelværksted eller en SKAD motorcykeldeleleverandør.
 
 

SKAB DIN DRØM OG FORBLIV KØRENDE!

BRUG ET SKAD VÆRKSTED ELLER DELELEVERANDØR!
 

ET PROFESSIONELT NETVÆRK!

SKAD værksteder og deleleverandører står sammen, og dette netværk kommer kunden til gode. Vi har samlet en stor ekspertise, og på trods af at vi konkurrerer mod hinanden i dagligdagen, så ønsker vi også at stå sammen for at styrke hinanden i at blive bedre til at løse opgaverne.
 

HVAD ER LOVLIGT?

I mange år har det været et problem med at finde frem til hvad der er lovligt og hvad ikke. SKAD arbejder meget med dette område, og har gennem et aktivt politisk program og faglig ekspertise, skabt klarhed omkring disse problemstillinger. Derfor kan du være sikker på at vi overholder loven når der skal bygges om på din motorcykel.
 
DU KAN FÅ HJÆLP!
Et SKAD MC værksted og deleleverandør kan tilbyde dig rådgivning, godkendte dele og hjælp ved syn og registreringsafgiftsberigtigelse. Vores organisation har direkte kontakt til Skatteministeriet og Trafikstyrelsen. Dette samarbejde sikrer at alle SKAD MC værksteder og deleleverandører altid er opdateret med hvad loven kræver.
  


OBS: Syn og SKAT er to forskellige ting, og skal også håndteres som sådan!
De for neden stående konstruktive ændringer har betydelse for synet af en motorcykel og en trafikteknisk godkendelse (rød tekst).
De dele, der er anført for neden, som ikke kræver syn, har også betydelse for afgiften, og bliver af SKAT taget med i en vurdering om en motorcykel har ændret udseende i sådan en grad, at motorcyklen har mistet sin skattemæssige identitet, og der skal betales fornyet registreringsafgift (grøn tekst).
 
 
VIGTIGT: Det er bedst at ombyggen en motorcykel, før den indregistreres i Danmark for første gang, fordi så har man fred i forhold til afgiften. Hvis motorcyklen ombygges efter den er indregistreret for første gang i Danmark, så skal man ombygge i henhold til reglerne, lidt ad gangen over flere år. Alle konstruktive ombygninger skal så synes med det samme, disse er ombygget.
 
KONSTRUTIVE OG IKKE KONSTRUKTIVE ÆNDRINGER
Vigtigt at vide omkring konstruktive ændringer og krav om syn - konstruktive dele skal være godkendt af f.eks. TÜV eller andre anerkendte prøvningslaboratorier til netop din motorcykelmodel!
Ved ikke konstruktive ændringer er der ikke krav om godkendelse eller syn. Vær dog opmærksom på skatteregler.
  • Udskiftning af en skærm er ikke en konstruktiv ændring.
  • Montering af ryglæn er ikke en konstruktiv ændring.
  • Udskiftning af sæde er ikke en konstruktiv ændring.
  • Udskiftning af tank er ikke en konstruktiv ændring.
  • Udskiftning af styr er ikke en konstruktiv ændring hvis den oprindelige fastgørelsesmåde bibeholdes - 14.05.4
  • Udskiftning af for- og bagblink er ikke en konstruktiv ændring.
  • Udskiftning af gaffel med ikke original (gaffelbro eller komplet gaffel) er en konstruktiv ændring - kræver syn og dokumentation - 4.01.031. Anvendes en gaffel fra samme mærke, men anden model, så skal dette synes, hvor motorcykelproducenten godkender dette.
  • Udskiftning af forhjul er ikke en konstruktiv ændring såfremt man anvender samme størrelse. Anden størrelse (omfang ændres med mere end 5 % op/ned, og ændret breddeforhold for/bag) kræve syn og dokumentation iht. 8.002.003 (1) og (2).
  • Udskiftning af bremse(r) (både bremscylinder/v. håndtag, skive og kaliber og/eller fra tromle til skive) er en konstruktiv ændring hvis de afviger fra det cyklen er født med, og kræver syn og dokumentation - 5.01.001. Anvendes en bremse fra samme mærke, men anden model, så skal dette synes, hvor motorcykelproducenten godkender dette.
  • Udskiftning af motordele/motor (ved bibeholdelse af max. 20 % og hvis motoren yder mere end 20 %) Enhver udskiftning af motordele/motor som påvirker forbrændingen anses som konstruktiv ændring og skal dokumenteres og godkendes. f.eks cyl., topstykke karburator eller indsprøjtningssystem og manifold mm. Udskiftning af et sidedæksel ved overgang fra kæde til rem anses ikke som konstruktiv ændring. Anvendes en motor fra samme mærke, men anden model, så skal dette synes, hvor motorcykelproducenten godkender dette.
  • Udskiftning af gearkasse er ikke en konstruktiv ændring.
  • Udskiftning af udstødning er normalt ikke en konstruktiv ændring og kræver almindeligvis ikke syn. Dog skal støjgrænser ved første reg. overholdes. Ved et e-godkendt køretøj skal en e-godkendt lyddæmper udskiftes med e-godkendt- 7.05.001 (4).
    Bemærk, at på EF-typegodkendt personbil M1, på EF-typegodkendt motorcykel og på enhver knallert må man kun udskifte til original eller EF-typegodkendt reservedelslyddæmper.
  • Udskiftning af et baghjulsophæng/bagsvinger anses iflg 8.03.030 som en konstruktiv ændring – kræver syn og dokumentation. Der skal fremvises en prøvningsrapport fra anerkendt prøvningslaboratorium (f.eks. TÜV) som dokumenterer at bagsvingeren er lige så stærk som den originale vil den blive accepteret. Anvendes et baghjulsophæng fra samme mærke, men anden model, så skal dette synes, hvor motorcykelproducenten godkender dette.
  • Udskiftning af et baghjul(kun baghjul eller i forbindelse med udskiftning af bagsvinger til bredere baghjul). Udskiftning af baghjul er ikke en konstruktiv ændring såfremt man anvender samme størrelse. Anden størrelse kan (omfang ændres med mere end 5 % op/ned, og ændret breddeforhold for/bag) kræve syn og dokumentation iht. 8.002.003 (1) og (2).
  • Fuldlakering af motorcyklens stel og lakdele er ikke  en konstruktiv ændring.
  • Den mindste ændring af stel gennem påsvejsning eller omsvejsning eller afskæring er en konstruktiv ændring - kræver syn og dokumentation - 8.01.001 - Fremmede stel (ikke originale) må ikke anvendes i Danmark! – SKAD har opnået at afskæring af fender struts på Softail ikke anses som konstruktiv ændring!
  • Udskiftning af støddæmpere bagved er ikke en konstruktiv ændring.
  • Udskiftning af kædedrev til remdrev eller lign. er ikke en konstruktiv ændring.
  • Udskiftning af spejle er ikke en konstruktiv ændring.
  • Udskiftning af fremrykkerkit, hvor bremse og gearskifte flyttes med, er en konstruktiv ændring og kræver syn og dokumentation - 8.01.001

VED KØB AF KONSTRUKTIVE DELE

Når du køber konstruktive dele, så skal der medfølge den fornødne dokumentation med selve delen. Kontroller at dokumentationen svarer til den del du køber. Dette gælder også når du køber en motorcykel, der er bygget om. Der skal leveres en godkendelse pr. konstruktiv del, der sidder på motorcyklen.
Ved syn skal du som ejer så oplyse synsmanden om, at det drejer sig om en ombygget motorcykel, hvor det i henhold til loven er din pligt, at informere synsmanden herom. Gør du dette ikke, så anses du som værende i ondt tro, hvilket kan medføre bøde.
Vær opmærksom på at du også kan miste dækning hos forsikringsselskabet, hvis din motorcykel ikke svarer til den indregistrerede ombyggede.
Alle dokumenter skal følge motorcyklen i hele dennes levetid!

SKATTEREGLER

I Danmark findes der særlige forhold når man ombygger et køretøj. Det begrundes med det store skattetryk her i landet. Som reglerne er i dag, så mister et køretøj sin skattemæssige identitet, såfremt køretøjet bliver ombygget for meget. Det betyder, at der skal betales fornyet registreringsafgift af køretøjet, hvor den tidliger betalte afgift går tabt. Bliver køretøjet beslaglagt i forbindelse med en kontrol på offentlig vej, så tillægges der en bøde og et straffeansvar gøres gældende.
 
Det er den enkelte skattemedarbejder, der fastslår, hvor vidt identiteten er tabt, og hvor meget køretøjet anses som værende værd.
Der findes ingen klare regelsæt fra SKAT's side. SKAD har klaget over det til Skatteministeren, og vi er blevet hørt. Et udvalg, bestående af Skatteministeriet, SKAT Motor og SKAD arbejder på at skabe klare regler, så alle kan finde ud af hvad man må bygge om, og hvor meget ad gangen. Vores forhåbninger er, at der hurtigst muligt skabes klarhed på området.
 
Er du i tvivl om din motorcykel er korrekt synet og afgiftsberigtiget, så kontakt et SKAD værksted, der udleverer et ansøgningsskema om aktindsigt hos SKAT. SKAT finder så frem hvad der er registreret på motorcyklen. SKAT har ikke altid alle dokumenter i deres system, så her er det vigtigt at du har f.eks. gamle billeder, dokumenter etc. med tidsangivelse. Kontakt et SKAD værksted, såfremt du er i tvivl.
 
SKAD arbejder også for regelret syn, som sikrer at god troende motorcykelejere ikke kommer i klemme, såfremt deres køretøj bliver stoppet på offentlig vej. SKAD kræver desuden indførelse af en udvidet registreringsattest, hvor alle ombygninger er opført, så retssikkerheden kan opretholdes i forbindelse med bevisførelse.
 
NYHED december 2011
SKAT har udsendt et nyhedsbrev, der gør det muligt at ombygge afgiftsfrit. Hent en artikel og forklaring her.
 
ANMELDELSE AF ET KØRETØJ HOS SKAT
 
 
 
 
 
 
 
 

Når du skal have at vide, hvor meget du skal betale i afgift for dit køretøj, skal du udfylde en blanket og sende den til SKAT.

Du kan anmelde køretøjet til afgiftsberigtigelse i alle skattecentre, men selve sagsbehandlingen og værdiansættelsen foregår i disse fire skattecentre:
 
 
Skattecenter Høje Taastrup (alle Harley Davidson)
Helgeshøj Alle 9
2630 Taastrup
Dækker Sjælland/København og Bornholm
 
Skattecenter Odense (ikke Harley Davidson)
Østerbro 7
5000 Odense
Dækker Sydjylland og Fyn
 
Skattecenter Århus (ikke Harley Davidson)
Lyseng Alle 1
8270 Højbjerg
Dækker Midtjylland
 
Skattecenter Aalborg (ikke Harley Davidson)
Lyngvej 2
9000 Alborg
Dækker Nordjylland
 
Du skal udfylde en anmeldelse for hvert køretøj, du vil importere. Du skal bruge blanket 21.016, som du kan udfylde på nettet.

Du skal indsende følgende til det skattecenter, der dækker dit område:

  • Anmeldelsen af køretøjet (blanket 21.016)
  • Kopi af køretøjets udenlandske papirer (registreringsattest eller lignende)
  • Synspapirer (inklusive eventuelle toldsynspapirer) fra synsvirksomheden.

Mere information
Læs mere i

 
 
 
 
 
 
 
AIRC International
Verdens største branche organisation for karrosseri værksteder og køretøjs byggere.

AFCAR

 

SKAD bekæmper annoncehajer

 
 
 
 
 
Bliv Venskabsmedlem
(kun for leverandører)
   SØLV            GULD
 
Kontakt os for mere information.
Würth
 
 
 
Tryg Vesta forsikringsprodukter Würth - forbrugsmaterialer og værktøj til værkstedet
 
Semler Værktøj - værkstedsudstyr og VW/Audi værktøj
Intrum Justitia - Inkassoservice
Proløn - Lønhåndtering for virksomheder Motormagasinet - autobranchens avis
 
FDE - telefoni, brændstof, internet Förch - forbrugsmaterialer og værktøj
Dana Web - hosting af websteder - CMS Teknologisk Institut - værksteds- og værktøjskontrolordning
Koch - Hjuludmåling for alle køretøjer ScanOffice - kontormaterialer og tilbehør 
Skomø - salgsprodukter til autobranchen 
Ejnar Hessel - originale reservedele til biler
Terminalen - originale reservedele til biler