• 70 11 13 00
  • Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

Uddannelse

Efteruddannelse og ekspertiser

Gennem det store netværk i den europæiske organisation AIRC International, har SKAD adgang til efteruddannelser og viden, der er svært tilgængelige i Danmark. Vores målsætning er at skabe viden og ekspertise hos de danske karrosserioprettere. Dette opnår vi ved løbende at opdatere tilbuddene på specielle kurser, der omhandler nye teknologier på både karrosseri- og bilelektronikområdet.

Som SKAD medlem får du yderligere fordele og rabatter
Gennem SKAD medlemskabet kan du få adgang til en verdene af viden - viden der giver dig magt; magt til at løse opgaver på moderne biler, magt til at forhandle med kunderne, magt til at markedsføre dig som specialist. Vi har den holdning at uddannelse er vejen frem for at oparbejde en sund og givende forretning.

SKAD:skole

1.1.2012 gik SKAD skolen i luften, efter et længere forberedelsesforløb i samarbejde med Würth Danmark. Formålet med skolen er, at tilbyde uddannelse indenfor den nyeste teknologi i opretning af moderne biler - en uddannelse, der ikke tilbydes af det offentlige system eller andre udbydere i Danmark.

Ydermere har et SKAD medlem adgang til kurser i AIRC regi i andre EU lande - specielt i Tyskland, hvor de nyeste biler er genstand for uddannelsen.

Kursustyper
  • Opgørelse af skader i autotaks
  • Forhandlingspsykologi - et værktøj til dagligdagen for at øge bundlinjen
  • Kolde sammenføjningsmetoder, herunder limning og nitning
  • Karrosseriteknologi - materialekundskab og opbygning
  • MIG lodning og MIG svejsning
  • Modstandssvejsning - tids/styrkeforhold
  • Fabrikskrav og vejledinger
  • Hjulvinkler og undervognsgeometri
  • Ledelse og optimering af driften på et karrosseriværksted


Forsi/autotakskursus - sept 2010


Kolde sammenføjning - Limning og nitning
- tyske kurser okt 2010


Aluminiumskarrosseri
- kursus feb 2011


Forsi/forhandlingskursus - sept 2011


Forsi/autotakskursus - nov 2011


Kolde sammenføjning - Limning og nitning - kurser jan/feb 2012


MIG pulse og Modstandssvejsning - højstyrkestålskarrosserier - kursus okt 2012


Det offentlige system

Uddannelse til karrosserismed


På karrosseriuddannelsen lærer du at bygge og reparere karrosserier, førerhuse, autodøre, paneler og skærme til personbiler, varevogne, lastvogne og busser. Opgaverne rækker lige fra at glatte buler ud og fjerne rust til større reparationsopgaver, hvor nye dele skal svejses på karrosseriet.

De forskellige dele, som anvendes ved reparationer, købes ofte færdige, men næsten lige så ofte, afhængig af rustskadernes omfang og delenes beskaffenhed, fremstilles de gennem forarbejdning, hvor en tynd stålplade skæres, bukkes og svejses. Ud over stål arbejdes med materialer som letmetal, aluminium, polyester og plast.

Karrosseriteknikeren med specialet karrosseribygger lærer også at udføre ændringer på karrosseriet, og karrosseriteknikeren med specialet karrosseriopretter lærer at vurdere, hvad de nødvendige reparationer koster og at udarbejde skadesrapporter til forsikringsselskaber.

Specialer
Uddannelsen har følgende trin og specialer:
Karrosserismed og Karrosseritekniker med specialet Karrosseribygger og Karrosseritekniker med specialet Karrosseriopretter.

Karrosserismeden kan alt fra opretning af den mindste skade til bygning af de største specialkøretøjer, der kan ses i trafikken. Uddannelsen varer 4 år.

Karrosserismeden skal gennemgå udannelsen på en af branchens to tekniske skoler der er beliggende i København og Silkeborg.

Besøg de tekniske skoler her:


Silkeborg Tekniske Skole: http://www.silkets.dk
Om uddannelsen til karrosserismed: http://www.silkets.dk/Default.aspx?ID=1598


TEC København: http://www.tec.dk
Om uddannelsen til karrosserismed: http://www.tec.dk/tec/Karosserismed-940.aspx

Guldmedlemmer

 

Medlemsskaber