
Udmåling af karrosseriskader er ofte nødvendigt, men bliver ikke håndteret korrekt i mange tilfælde.
Forsikringsselskaber afviser også i mange tilfælde at honorere udmåling af skader, som SKAD anser for værende grundlæggende, for at få et reelt overblik over skadens omfang.
Manglende udmåling af karrosseriet kan føre til farlige forhold, herunder væsentlig ændring af kørselsegenskaber, crash sikkerhed og ikke mindst at bilen ikke længere er i en trafiksikker stand iht. Færdselsloven § 67.
Det er værkstedet pligt at informere forsikringskunden om, såfremt forsikringsselskabet afviser en professionel vurdering af nødvendigheden af at udmåle en skade.
For at klarlægge krav til udmåling, har SKAD uarbejdet Retningslinjer for, hvornår det er nødvendigt at udmåle en skade for korrekt vurdering af skadesomfanget og korrekt opgørelse af skaden.


